DcH-Odsherred

Odsherred civile Hundeførerforening

Odsherred civile Hundeførerforening blev stiftet i 1971, og er en lokalafdeling af Danmarks civile Hundeførerforening, der på landsplan tæller over 120 lokalafdelinger fordelt over hele landet inkl. en lokalafdeling på Færøerne.

Foreningen er beliggende på Trundholm Mose langs “Kirkeåsvejen”, snart ved enden af motorvejen efter Vig i retning mod Sjællands Odde.

Her råder foreningen over eget klubhus og tilhørende træningsfaciliteter på 10 tønder land.

Foreningens årlige medlemstal har igennem årene svinget mellem 80 og 200 pt. forventes der ca. 70-80 medlemmer på årsplan, medlemsstaben er fordelt på alle aldre og samfundslag.

Foreningen er åben for alle hunde, uanset race og alder. Alle er velkommen til at deltage i foreningens aktiviteter, der spænder fra almindelig lydighedstræning,  aktivering, problemløsninger, samt ikke mindst socialt samvær mellem såvel de firbenede som de tobenede deltagere.
Alle aspekter, som er en nødvendighed for at få en velafbalance¬ret og velfungerende hund, der forhåbentlig skal følge deres ejere i mange år.

Foreningens målsætning er bl.a. at uddanne nye trænere, dygtiggøre vores nuværende trænere og hundekonsulenter, bl.a. ved at holde lokale kurser, deltagelse i kurser på landsplan, samt ikke mindst at styrke det sociale islæt i vores fælles interesse samvær med hunden.
Foreningen er i den heldige situation at kunne tilbyde vores medlemmer et stort træningsareal som står til fri rådighed, alle ugens dage, året rundt.

Der er lukket for kommentarer.


© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening - Odsherred